Are you watching Merseyside?

marts 3, 2007

Wuhuuuuuuuuuuuuu! :D

United slog idag ærkefjenderne Liverpool, i en af de sværeste, og i mit hoved, den 2. mest betydningsfulde kamp i hele sæsonen, nemlig kampen på Anfield i Liverpool. Glem alt om Arsenal. Glem alt om Chelski. Liverpool kampene er for mig aller aller størst. Og idag kunne United komme så meget tættere på mesterskabet, og mindsanten om ikke de gjorde det. På et heldigt mål, efter en presset kamp, bankede John O’Shea bolden op i nettaget i overtiden, og fik Unitedsektionen på stadion til at gå amok.

Helt utroligt stort! Og jeg har været et stort smil lige siden. Det absolut værste hold på denne klode blev besejret i egen hule, og med kun 9 kampe tilbage af Premier League står United nu med én hånd på trofæet. Lige nu har de 9 point ned til Chelsea på 2. pladsen, og med en kamp i London mod Chelsea, og 9 points forspring ser det virkelig lyst ud.

Man bør ikke sige det. Det går altid galt hvis man kommer med det for tidligt, men livet er for kort til ikke at tage chancer, og fandme jo;

United vinder Premier League i år !

Are you watching Merseyside ??


Sylvester Stallone

februar 20, 2007

Hvornår er nok egentligt nok.

Det skal jeg fortælle jer. Nok er nok, når man som 50-60 årig bliver ved med at træde rundt i gamle filmklassikkere og bliver ved med at trække de sidste småkroner ud af alle de stakkels biograftilhængere som bliver ved med at gå ind og se de film.

Rocky Balboa. Okay, fine film hvor Stallone virkelig får givet røvfuld til nogle bad guys. Men al min respekt smuttede virkelig fra de film da Rocky Balboa som gammel mand skulle tilbage i bokseringe, bare for lige at presse citronen. Stop nu.

Og hvis ikke det er nok, så kommer der sørme også en ny Rambo film med selv samme Stallone i hovedrollen. Man kan altså ikke rende rundt og tænke på pension samtidig med at man løber rundt med et kæmpe maskingevær og skyder vildt omkring sig. Det holder ikke mere.

Stop nu. Nyd succesen, men lad nu være med at blive ved


Vinterferie

februar 20, 2007

Så måtte det ske. Da besøgettallet egentligt stadig er ret højt, må jeg hellere få opdateret her inde igen.

Vinterferien har sjovt nok også ramt mig, hvilket bestemt ikke er nogen dårlig ting. Her står den for mig bl.a. på en hyggelig bowling tur her i aften. Det var super hyggeligt, men næste gang bør jeg nok vinde når der står burger på spil.

Fredag er der ishockey mod Aab med Thode, og lørdag står den på klassefest for min gamle folkeskoleklasse. Super fint.

Eller står den mest på arbejde, hvilket jo også gerne skal passes.

I øvrigt er der Boligmesse i Arena Nord d. 2-3-4 Marts. Kom da op og hils. (Billetter til gratis entre kan i øvrigt fåes i Mariendal ;) ).

Nyd ferien!


Busby Babes – R.I.P

februar 6, 2007

For 49 år siden idag, døde en stor del af fodboldhistoriens største hold. Manchester Uniteds unge hold, men kælenavnet The Busby Babes, havde efter en tur i Beograd mellemlandet i München, hvorfra de efter to fejlede startforsøg endte med at flyve ind i et hegn, glide hen over jorden og derfter ende i et hus. 8 spillere døde i ulykken, deriblandt den 21 årige Duncan Edwards, der var udset til at blive en af de største spillere i historien. Derudover døde 15 andre der var ombord på flyet.

Klubbens manager Matt Busby kom først fra hospitalet 3 måneder senere.

2 Spillere kom aldrig til at spille fodbold igen.

På trods af ulykken og de mange skadede spillere, så fortsatte holdet 13 dage senere, og vandt en kamp 3-0, hvor Harry Gregg og Bill Foulkes der var med i ulykken begge spillede som de eneste.

i 1968 havde Matt Busby fået genopbygget holdet, og triumferede ved at vinde Europacuppen i en sejr over Benfica, hvor bl.a. Bobby Charlton og Bill Foulkes der var med i ulykken spillede en nøglefigur. Det var en meget følelsesladet sejr, da den blev tilegnet ofrene i ulykken.

Busby Babes – Gone but not forgotten.


Der er efterfølgende blevet opsat 2 mindesmærker på Old Trafford.

Læs mere om ulykken her:
Oldtrafford.dk


Alt for lang tid siden

januar 30, 2007

Sorry. Har simpenhen ikke haft tid, og sjovt nok ikke haft ngoet at skrive om, derfor har der været mangel på post på det sidste.

En fantastisk ting skete der i hvert fald idag. Lige ved siden af mig lige nu står min nye bærbar. Toshiba A100-301. Lækker maskine, der nok skal gøre timerne i skolen en smule lettere og sjovere.

Så var der også ishockey på Iscenter Nord (Frederikshavn isstadion) og jeg må sige, at det var det tammeste jeg længe har set. Folk brugte mere tid på at kigge ned i deres lunkne kakao end at se og heppe på spillerne på isen. Men okay, der var heller ikke meget at juble over. En lussing på 6-2 fra Herning kunne vi gå hjem med. Super.

Ellers har min tid på det seneste været revet væk af en blanding mellem arbejde og min super yndlingsbeskæftigelse i hele verdenen…. Lektier… (Korrekt, det var ironi)
Det må jo tages med

Hold jer muntre der ude.


Dumme Amerikanere

januar 20, 2007

Det kan ikke passe, vel? Amerikanere er da ikke så dumme som vi går og tror. Danmark er hovedstaden i Sverige, Europa er et land, og ting som det. Det er kun fordomme. Sådan må det være.

Men jeg beklager. Beviset er her, Amerikanerne er virkelig dumme (Årets generalisering)

Check nedenstående link, og få udvidet din paratviden med facts som at både Iran og Nordkorea er placeret der hvor du nok før troede at Australien lå. Britterne betaler med “Queen Elisabeth Dollars” og Kirgisistan er en trussel mod verdensfreden.

Dybt foruroligende.

Enjoy: Dumme Amerikanere


Weekend

januar 19, 2007

Så står den ellers på afslapning. Er du da gal.

En ellers udemærket uge blev lige kørt i sænk torsdag og fredag med to ufatteligt lange dage, hvilket får glæden over weekenden til at overstige alt andet lige nu. Skønt.

For mit vedkommende bliver det en ret hård weekend. Lørdag; Fri fra arbejde. Uniteds u18 hold spiller mod Blackburn og Chelski og Liverpool tørner sammen i et ordentligt brag. Lækkert!
Søndag: Årets sværste kamp, tror jeg, for United. De tager til London og spiller mod Arsenal. Bliver virkelig en gyser. Men, regner da bestemt med en Unitedsejr. Vil blive Arsenals første nederlag på deres nye stadion.

Bliver en hård weekend. Alt det sport der skal sluges. Skønt!

Fødderne op, hovedet tilbage. Slap af.

Hav en god weekend derude.


Om mig

januar 18, 2007

Har smidt nogle få ord ind om mig selv (find det i toppen). Går ud fra at dette også bliver opdateret som tiden går.
Smid da endelig nogle forslag ind om hvad jeg kan smide der ind. Spørgsmål el.lign..

Hold humøret højt derude


Laptop

januar 16, 2007

Jeg må have mig en bærbar. Længere er den ikke. Det ville være perfekt til handelsskolen, da min skrift og orden ikke ligefrem er noget man bør blære sig med. Derfor ville en bærbar da være perfekt til notater samt alt andet jeg får krattet til mig de tre år jeg bruger på handelsskolen.
Men, jeg havde aldrig troet at det ville være så besværligt at finde en der falder i min smag. Der er det hundrede gange nemmere med stationære. Dem kan man selv samle. Har efterhånden været tæt på at købe alt fra HP til Toshiba og lige nu i en Zepto. De er bare endten for store, udsolgt eller for dyre….

Hjælp mig. Alt fra gode til dårlige oplevelser vil jeg meget gerne høre, samt hvor i har købt.

I øvrigt er der kommet Rock Party billetter i hus. Vær lidt frisk, så ses vi der oppe ? ;)


iPhone

januar 14, 2007

Jeg synes lige at jeg ville dele en fantastisk nyhed fra Apple med jer. Deres længe ventede mobiltelefon, iPhone, er endelig blevet lanceret. Desværre kan den først købes i Danmark til efteråret.
Efter hvad jeg har set og læst indtil videre om denne telefon, så får jeg svært ved at finde nok superlativer til at beskrive den her. Den er bygget som en sammensmeltning mellem en mobiltelefon og en iPod, hvor hele frontsiden bliver et stort display med fingertouch. Indbygget hukommelse på op til 8 gb og et 2.0 megapixel kamera. Mit mundvand løber allerede.
Meget passende fik jeg så sent som igår sent min Samsung til reperation, så den skulle meget gerne kunne holde indtil efteråret, hvor jeg bare må have fingerne i denne tekniske genistreg.

Hvad prisen bliver er ikke kommet frem endnu, og jeg er heller ikke sikker på at jeg ønsker at vide det, men fed, det er den!

Kig da forbi her og se Apples iPhone:
http://www.apple.com/iphone/